Projektet VirtuelGalathea3 e-learning er støttet af Tips og Lottopuljen ved Undervisningministeriet med 5 mio. kr. over fem år fra år 2007 til 2011.
Formål
Formålet med VirtuelGalathea3 e-learning er at tilbyde et solidt fagligt funderet undervisningsmateriale, der varigt sikrer danske elever web-baseret online adgang til de mange spændende observationer og resultater fra Galathea 3 projekterne til brug i undervisningen i fagene fysik, kemi, matematik, biologi, naturgeografi og historie niveau-delt til klasser i folkeskole og ungdomsuddannelser.
Projektdeltagerne er
- Risø DTU Charlotte Bay Hasager (koordinator), Merete Bruun Christiansen, Michael Ole Olsen, Kristian Frederiksen, Lone Als Egebo, Helle Houkjær, Lone Skafte Jespersen
- Danmarks Rumcenter – DTU Ole Baltazar Andersen
- Danmarks Meteorologiske Institut Jacob L. Høyer
- Niels Bohr Institut ved Københavns Universitet Niels Kristian Højerslev
- GRAS Lotte Nyborg
- Danmarks Miljøundersøgelse ved Århus Universitet Peter Bondo Christensen
- STV Bo Løkkegaard, Anders Drud, Charlotte Høgh
- EDUGIS Peter Brøgger Sørensen, Torben Jensen, Karin Iversen, Karl-Erik Christensen
- ESA Eduspace konsulent Jürg Lichtenegger
Kort om VirtuelGalathea3 e-learning
Projektet bygges op på hjemmesiden www.virtuelgalathea3.dk i samarbejde med forskningsprojekterne og skoleprojekter på Galathea 3. Erfaringerne fra Dansk Ekspeditionsfond, EMU og medierne vil der blive linket til i bredt omfang, således at det tilgængelige materiale for Galathea 3 kan blive anvendt i videst muligt omfang i de danske skoler i de kommende år.
Forslag til indhold og link er meget velkomne. Send en email til Charlotte Bay Hasager hvis du har et forslag, en kommentar eller et spørgsmål.